Vælg smarte gardiner – og her tænker vi ikke kun på udseendet
Rigtig mange har i disse energikrisetider fået øjnene op for, at gardinerne kan hjælpe med at holde på varmen, udover at være dekorative og skærme for sol og indkig. Det giver næsten sig selv, at et vindue med gardiner har en bedre isolerende effekt end et vindue helt uden gardiner. Men der er naturligvis forskel på isoleringsevnen de forskellige gardintyper og materialer imellem.
I dette blogindlæg vil vi fokusere på traditionelle stofgardiner, da disse måske overses lidt, når vi taler om gardiner og solafskærmning med en isolerende effekt. Men der er mange muligheder for at vælge stofgardiner med smarte egenskaber, så du både holder på varmen og får det look, du ønsker.
Isolering med gardiner
Når det kommer til stofgardiner, så er tætheden af vævningen i høj grad afgørende for den isolerende effekt. Jo tættere vævning – eller jo tykkere og tungere stof – desto bedre isolering. Men også tekstiltypen, som gardinerne er lavet af, har betydning for isoleringsevnen. Et af de tekstiler, der har en stor isoleringsevne, er velour – og så er det jo rigtig heldigt, at netop velour har fået sin renæssance de sidste par år. Så ikke nok med, at det er godt isolerende, det er også trendy lige nu.
Et andet materiale, der har en høj isoleringsevne, er uld. Du kender det helt sikkert fra plaider, sweatre eller overfrakker. Uld er det rette valg, hvis det skal være rigtig varmt, og det gælder også for gardiner. De grove uldfibre i gardinerne gør, at evnen til at isolere og holde på varmen er helt i top.
Kombinér det funktionelle med det elegante
Nu er det jo de færreste, der kun ser sine gardiner som en funktionel genstand. Langt de fleste af os vil naturligvis også gerne have de gardiner, der passer til vores hjem, indretning og stil. Og heldigvis behøver vi ikke at gå på kompromis med dette selvom vi også gerne vil have gardiner med en isolerende effekt.
Hos Fuglsang Gardiner har vi både velour- og uldgardiner i mange forskellige farver og mønstre, så du kan få netop de isolerende gardiner, som passer til dit hjem og det udtryk, du ønsker dig. Og ønsker du at kombinere med andre gardintyper for at opnå optimal isolering, f.eks. Duo-/Duette Plisségardiner, så har vi også dét.